fredag den 22. november 2013

Hér er jeg - Hér er jeg - Goddag Goddag Goddag...

Mjallo Familia

Lang tid siden sidst.
Hvad er sket? Jo, jeg er 6½ måned gammel og jeg har oplevet en masse. Jeg er i en mødre gruppe med 5 andre babyer: Anakin, Ella, Sonja, Conrad og Frederik. Vi skærer ansigter til hinanden og snakker løs – det er så hyggeligt.














Og så er jeg kommet i 6mdrs´bassinet til babysvømning. Det er kun 32*, så det kan vi holde ud at bade i. Dejligt.
Jeg er begyndt at sidde i højstolen og få mos/grød/brød/og håndgnaske-mad. Det er mærkeligt at bide i noget, og at der så kommer smag ud. Men jeg er vild med blommer, vindruer og pærer. Jeg ELSKER vand. Jeg drikker af min fine lyserøde kop med hanke.
Morgenmad: havregrød med agurkeringe + vand.
Middagsmad: Øllebrød med ristede rugbrødsbjælker + vand.
Aftensmad: Det Far og Mor får, med rød snackpeber + vand.
Og så får jeg nammenamme-ting ind imellem.
Jeg har selvfølgelig også fået min 5 mdrs´ vaccine. Det var ikke sjovt. Jeg blev meget syg af den. Og jeg har været til ørelæge, og alt var fint. Hudlæge har jeg også været til, da jeg har børneeksem, så nu har jeg fået en speciel creme. Så har Far, Mor og jeg været syge på samme tid i hele 14 dage. Det var SÅ hårdt for os. Jeg har tabt mig (!) Far siger, at det er normalt. Min mave er derfor ikke så rund mere.
Jeg har vendt mig fra ryg til mave da jeg blev 5 mdr. Jeg er tæt på at vende mig fra mave til ryg. Jeg er også tæt på at kravle, og jeg elsker at stå rank op og "gå" med BessMor.

Jeg har været meget sammen med mennesker, og især med familien. Jeg har været på hotel til kredsstævnet, været i Aqua, været til kiropraktor (næste gang er først til januar), været på hotel i Grindsted med Fars familie. Jeg havde blitzstjerner i øjnene af al den foto-tagning. Jeg har også lært at sove igennem (20-8), hvilket Far og Mor synes er lækkert. Så har jeg været til baby-musik-leg på biblioteket. Der sang vi, fik instrumenter i hænderne og gik i rundkreds. Hvor var det sjovt, lige indtil at vi skulle hjem. Øv, hvorfor spolerer Mor altid det sjove? Nå ja, og nu har jeg 2 synlige bissetænder i undermunden, så jeg kan rigtig bide til. Der er også nogen på vej i overmunden.

Håber I bærer over med Mors langsomhed med bloggen.




Sienna